WithSecure (tidligere F-Secure Business) har ansat Michael Weng som Senior Security Consultant. Han bliver ansvarlig for at hjælpe især produktionsvirksomheder med at beskytte deres OT (Operational Technology) mod et stignende antal angreb og et ændret trusselsbillede.
Med ansættelsen af Michael Weng øger WithSecure sit fokus på beskyttelsen af produktionsvirksomheder og kritisk infrastruktur, hvilket cyberkriminelle i stigende grad fokuserer på. Det sker bl.a. som et led i opsplittelsen af F-Secure i to seperate selskaber og brands, hvor WithSecure koncentrerer sig om B2B-kunder, mens F-Secure står for virksomhedens B2C-kunder.
Forventer vækst i Danmark og Norden
Michael Weng knytter følgende kommentar til sin nye stilling: “Som Nordens største it-sikkerhedsvirksomhed har WithSecure siden 1988 tiltrukket førende it-sikkerhedseksperter. Derfor er jeg glad for, og stolt over, at melde mig under WithSecure-fanen, og jeg ser frem til at rådgive virksomheder om, hvordan de bedst beskytter deres data og systemer. OT-området har været forsømt i flere år, og mange steder anvender man forældede systemer, som ikke er designet til at håndtere den type cybertrusler, vi ser i dag. Derfor det vigtigt at sikre OT, så kritisk infrastruktur, såsom el- og vandværker og andre samfundskritiske virksomheder, har bedre vilkår mod bl.a. udenlandske cyberkriminelle bander.”
Michael Weng har beskæftiget sig med it-sikkerhed i over 10 år, og ser frem til at være med til for alvor at sætte OT-sikkerhed på dagsordenen. OT dækker over de systemer, der styrer forskellige fysiske dele som f.eks. pumper, turbiner og doseringsprocesser i medicinfremstilling, og som tidligere blev manuelt opereret af en medarbejder.
Nyt brand med fokus på partnerskab
WithSecures tilgang til rådgivning inden for cybersikkerhed handler om et godt og tæt samarbejde mellem sikkerhedsleverandør og kunde. Med mere end 30 års erfaring og kompetencer beskytter virksomheden kunder over hele verden via avancerede sikkerhedsløsninger og unik indsigt i deres kunders forretning og udfordringer.
Om Michael Weng
Michael Weng har mere end 10 års erfaring inden for it-sikkerhed og kommer fra en stilling som Principal Cyber Security Consultant hos NCC Group. Han har tidligere arbejdet i pharma-industrien for bl.a. Novo Nordisk og NNE Pharmaplan, hvor han har været med til at sikre produktionsapparatet mod driftsforstyrrelser og cyberangreb. Michael er uddannet i Electronics Engineering fra Ingeniørhøjskolen ved Københavns Teknikum (DTU) og har bl.a. taget SANS ICS 515 Active Defence & Incident Response-kurset og er CISSP-certificeret i (ISC)2.
Om WithSecure
WithSecure, tidligere F-Secure Business, er jeres pålidelige cybersikkerhedspartner. Vi beskæftiger branchens dygtigste sikkerhedseksperter, som arbejder med at identificere risici og håndtere angreb i realtid. Vi arbejder i tæt partnerskab med både store virksomheder og teknologiske nichespecialister for at opbygge robusthed via evidensbaseret og målbar sikkerhedsrådgivning samtidig med, at vores AI-baserede teknologi beskytter vores kunders it-enheder og cloud-miljøer. Vi rådgiver kunder i en lang række forskellige brancher lige fra finansielle institutioner, produktionsvirksomheder og mange af verdens førende tele- og teknologileverandører til it-service providers og managed security service providers. Med mere end 30 års erfaring inden for udvikling af sikkerhedsløsninger har WithSecure opbygget en portefølje, der gør os i stand til at hjælpe vores partnere med enhver sikkerhedsopgave.
WithSecure Corporation blev grundlagt i 1988 og handles på NASDAQ OMX Helsinki Ltd.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst
Petra Ranta, PR Manager Nordics, WithSecureTM
Mail: petra.ranta@withsecure.com
Simon Hall, kommunikationsrådgiver, Discus Communications
Mail: sih@discus-communications.dk
Tlf.: +45 2570 4890
Om WithSecure™
WithSecure™, tidligere F-Secure Business, er jeres pålidelige cybersikkerhedspartner. Vi beskæftiger branchens dygtigste sikkerhedseksperter, som arbejder med at identificere risici og håndtere angreb i realtid. Vi arbejder i tæt partnerskab med både store virksomheder og teknologiske nichespecialister for at opbygge robusthed via evidensbaseret og målbar sikkerhedsrådgivning samtidig med, at vores AI-baserede teknologi beskytter vores kunders it-enheder og cloud-miljøer. Vi rådgiver kunder i en lang række forskellige brancher lige fra finansielle institutioner, produktionsvirksomheder og mange af verdens førende tele- og teknologileverandører til it-service providers og managed security service providers. Med mere end 30 års erfaring inden for udvikling af sikkerhedsløsninger har WithSecure™ opbygget en portefølje, der gør os i stand til at hjælpe vores partnere med enhver sikkerhedsopgave.
WithSecure™ Corporation blev grundlagt i 1988 og handles på NASDAQ OMX Helsinki Ltd.